Tilgang til Mad

Maden er i centrum, så hvad er på menuen?

Det er faktisk op til dig, for hvad er det for en setting og stemning du ønsker? – Hvem er gæsterne?, er der specielle ønsker?, hvad kan du lide at spise og drikke?

I sagens natur er der sandsynligvis forskel på om du ønsker at samle gymnasievennerne, middag med nogle af dine bedste vennepar eller en middag for mødregruppen – både i forhold til hvad i vil spise og ikke mindst drikke til.

Jeg vil til enhver tid forsøge at tilpasse ud fra dine behov, og mulighederne i det køkken jeg skal lave maden i.

Udgangspunktet:

Regn med en 3 eller 4 retters menu alt efter hvad vi aftaler, hvor alt bliver tallerkenserveret, og jeg arbejder derfor hverken med buffet eller fad servering.

Af samme årsag så er udgangspunktet at alle i selskabet vælger de sammme retter i den menu vi sammensætter

Jeg vil altid rådgive dig til at vi søger inspiration i årstidens råvarer i forhold til valg af menu; der er eks. nye danske kartofler om sommeren, asparges sæson starter i maj osv.

Se forslag til indhold i menu her og/eller min tilgang til hhv. kød, fisk eller vegetar retter